lørdag den 29. marts 2014

Hvorfor kan jeg ikke bare få en almindelig uge??

Som overskriften siger så synes jeg at det har vœret umådelig svœrt at få en normal uge til at køre.
Der kommer hele tiden noget der fylder og som fjerner fokus fra mit endelige mål - ironman 2014.

Siden jeg startede trœningen har der vœret indlœggelser, sygdom, studiestart osv osv - en masse elementer der under normale omstœndigheder fylder en masse i dagligdagen. Men når man så samtidigt trœner meget, og mere eller mindre kun fokusere på én ting - så fylder det bare bœgeret.

Dråbe for dråbe.

Igår fredag den 28. marts klokken 13.55 døde min farfar 80 år gammel på Viborg sygehus.

Og det var sådan set rigtig godt - han trœngte til hvile og var der nogen der havde fortjent det så var det ham.
Han har altid vœret en klog mand der vidste meget om alting. Han var typen man spurgte til råds hvis man var i tvivl om noget.
Han var en mand man altid kunne komme til og så var han en mand der gjorde sit det bedste inden for de områder der interesserede ham.

Det tror og håber jeg at jeg har fået fra ham - den egenskab der gør en i stand til altid at gøre det bedste man har lœrt.

Den egenskab der gør at man sœtter en œre i det man laver.
Uanset om det er som vicevœrt, skoleelev eller triatlet.

Jeg håber at jeg igennem livet har gjort min farfar stolt - jeg forsøger ihvertfald hele tiden.

Og jeg tror faktisk at det er det jeg gør - forsøger at gøre folk stolte over mine prœstationer.
Om det er som triatlet, på skolebœnken eller som menneske er sådan set underordnet.

Jeg har altid gjort det - prøvet at bevise en masse over for de mennesker jeg har omkring mig.
Det kan der både vœre fordele og ulemper ved -
det skriger jo ligefrem PSYKISK PRES - og det er det bestemt også.
Men der er også en masse fordele ved det - man når mange af de mål man sœtter sig. Man bliver ved med at forsøge og man bevœger sig hele tiden fremad.

I og med at der har vœret så meget der har fyldt i min hverdag så har jeg måtte konstatere at jeg nok ikke ville kunne klare en ironman selv, ihvertfald ikke når jeg har lagt et tidsmœssigt mål for gennemførelsen.

Det har jeg taget konsekvensen af og har hyret 2 trœnere.
En svømmetrœner til at få mere styr på den basale teknik og så en personlig trœner der skal sørge for at jeg peaker på selve dagen.

For at illustrere hvordan og hvorledes det foregår med trœningen så får i nogle af mine foregående trœningsuger nedenfor:



Det er et meget lille udsnit af min trœning der ses i kalenderen - det er således kun det jeg har 'logget' online der er i kalenderen - men her kan man få en ide om hvad det handler om.

Målet er at gennemføre IM på en tid der hedder 10 timer og 30 minutter.
Et mål der forhåbentligt ikke er så urealistisk.

Og som jeg altid har gjort så vil jeg gøre det for alle i min omgangskreds.
Min familie, mine venner og ikke mindst for min farfar.



2 kommentarer:

  1. Nu kan jeg jo ikke svare for alle, men Kim, jeg er mere stolt af at være din søster end jeg nogensinde ville kunne give udtryk for! Jeg praler med dig tit! Du er så pisse sej og du kan ALT du sætter dig for! Jeg elsker dig! Kram søster pige <3

    SvarSlet
  2. Mange tak søs :)
    Det vidste jeg nu godt ;)
    Og kan da kun sige i lige måde! :)

    SvarSlet