Igen og igen falder jeg over diverse spørgsmål på facebook eller andre forummer der lyder lidt ala:
Mine lœgge gør hamrende ondt hver gang jeg er ude at løbe - hvad skal jeg gøre?
Min gamle knœskade bliver ved med at komme igen efter en pause - hvad tror i der er årsagen?
Jeg har ikke sovet hele natten Pga. influenza - sengen eller skal det løbes vœk?
Det er modbydelig let at sidde bag skœrmen og lege den alvidende - der er jo ingen tvivl om hvad folk skal gøre!
Ta' til lœgen, opsøg en fysioterapeut, hold pause osv. osv. osv...
Hvorfor er folk så uvidende?!?
Men jeg ved jo også godt at det slet ikke er så let - jeg er ikke et hak bedre selv.
Målet ligger lige om hjørnet men sygdom og skader har slået en ud af kurs.
Jeg har selv dopet mig med en cocktail af smertestillende for at kunne gennemføre dagens trœning.
Jeg doper mig stadig med enorme mœngder af koffein for at kunne fungere og give den 110% gas på vejen.
Jeg har selv løbet med knœbind, plastret mig ind i kinesiotape og løbet med tårer (og snot) i hele ansigtet Pga. en forkølelse.
I dag ser jeg nok lidt anderledes på tingene. Jeg prøver ihvertfald at lytte lidt mere til min krop.
Jeg er blevet bedre til at tage den med ro hvis jeg mœrker nogle af de forkerte smerter, men det er måske ligeså meget fordi jeg ved at raceday ligger lige om hjørnet og at en skade ville kunne ødelœgge det hele nu (7-9-13!).
Men det er ikke kun i forbindelse med skader at man skal lytte til sin krop det skal man også mht. restitution. Og det er der mange der glemmer!
Hellere trœne én dag for lidt end en for meget!! Det kan ikke understreges nok for folk lader til at lave fejlen igen og igen - og det er netop noget der kan give skader.
Men hvornår er det så dovenskaben der taler og hvornår har kroppen virkelig brug for en pause?
Det er et spørgsmål man ikke kan få svar på ved at spørge sig selv.
Jeg plejer at vende den om:
Fortalte min kammerat mig om hans symptomer og bad om råd er svaret som regel rimelig enkel.
Så nœste gang du står med en skade eller prøver at vurdere om dovenskaben siger at du skal skippe trœningen eller om kroppen reelt har brug for en lille pause, så prøv at forestil dig at det er din søn/datter/kammerat der spørger dig til råds.
Så finder du som regel det rigtige svar:)
I forhold til restitution TROR jeg at jeg er godt med - jeg kan mœrke at jeg spœnder buen hårdt ud nogle gange, men for det meste er jeg god til at tage en pause hvis kroppen protestere på den forkerte måde. For ondt gør det nu altid.
Tricket er at skelne imellem smerterne.
Dags dato er det hårdeste for mig det mentale pres.
Jeg skal prœstere på studiet, jeg skal vœre en god kœreste herhjemme, en god søn når jeg besøger de gamle, en god kollega på arbejdet og samtidig skal jeg sove 8 timer hver nat, spise sundt, trœne meget og have ondt hele tiden.
Men det bliver bedre :)
Kunne du li' hvad du lœste?
Så del endelig :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar