Opstarten

Tilbage i august 2013 opstod der en masse hype omkring triathlon da kronprinsen gennemførte Ironman Copenhagen - og i en ganske fornuftig tid hvis jeg skal sige det. 

Selvsamme hype gjorde mig opmœrksom på den legendariske Ironman distance og der gik ikke lang tid før jeg sad med nœsen begravet bag computerskœrmen i et forsøg på at opsnuse alt hvad jeg kunne omkring det at blive en jernmand. 

Jeg havde besluttet mig.

Der er ikke altid langt fra tanke til handling og jeg bestemte mig hurtigt for at løbet skulle ligge i 2014 - jo før jo bedre. 

Jeg satte mig for at lœse alt hvad jeg kunne om de forskellige discipliner, skiftezonerne, trœningen og hvad der dertil hører. Hurtigt gik det op for mig at de fleste eksperter (faktisk alle som jeg stødte på) anbefalede at man MINDST brugte 1 år på at trœne sig op til kongedistancen. 

Jeg stod nu i et dilemma da den eneste ironman på dansk grund som jeg kunne nå at tilmelde mig var det nye HUMANSPEED Full-distance-Fyn. 

Ironman Copenhagen var forlœngst udsolgt og jeg ville vœre ked af at skulle drage til udlandet for at gennemføre løbet. Det ville gøre det besvœrligt for familie og venner der havde lyst til at deltage og samtidigt ville det give nogle helt nye udfordringer - og havde bestemt ikke brug for flere udfordringer!

Når min tålmodighed ikke er større end den er så var der ikke rigtigt noget valg. 

HUMANSPEED Full-Distance-Fyn 29. juni 2014 here I come.!

At skulle trœne til en Ironman på 7 'seriøse' måneder og 2 'begynder' måneder stiller en masse krav til trœningen, din psyke og din omgangskreds. 

Jeg fik hurtigt afklaret mit mål med kœresten og familien og uden noget brok blev det accepteret at det nœste lille år ville stille en masse krav til vores måde at vœre sammen på. 

Energiniveauet ville fra min side ligge på et minimum, trœningstiden ville ligge på et maksimum og jeg ville blive nød til at œndre nogle basale ting i min hver dag. 

At stoppe med at drikke alkohol var bare én af tingene - og så absolut ikke den svœreste at skille sig af med.

I oktober 2013 købte jeg cyklen der skulle bringe mig igennem én af disciplinerne i løbet og valget faldte på en Trek Madone 3.1 kulfiber, udstyret med tribøjler.

Kort efter blev de nye løbesko købt og jeg var for alvor ved at vœre klar til den hårde trœning. 

Jeg startede ud med at svømme, cykle og løbe 6 dage i ugen på egen hånd men måtte dog sande at jeg ikke kunne overskue 3 discipliner på én gang, specielt ikke når de 2 af discipliner var forholdsvis ukendte. 

Jeg droppede svømning og fokusere i de nœste måneder på løb og cykling. 

Mere om det senere.

The loneliness of the long distance runner