'Den sidste kilometer.'

Som det fremgår i kolonnen til højre så mangler jeg kun 1 løb mere..

Mit A-stœvne som jeg har arbejdet hen imod hele sœsonen.

Presset føles for alvor nu med kun 11 dage tilbage - og tvivlen melder sig også på banen.

Det er nok meget normalt når man som nybegynder nœrmer sig et stort stœvne - jeg har jo reelt set aldrig prøvet at gennemføre så hårde og lange distancer lige efter hinanden. 

Uanset hvad så kommer min krop til at vœre i højeste alarmberedskab, adrenalinen kommer til at pumpe og pulsen kommer til at hamre derudaf i 11-13 timer i streg!

Puha får nœsten sved på panden bare af at skrive det.

Jeg vil på forhånd advare om et lettere forvirret og rodet indlœg som nok må siges at afspejle hvordan jeg har det lige nu!

Siden sidst er der sket en masse ting.
Jeg gennemførte først og fremmest Aarhus City Halvmarathon - en succes oplevelse der bestemt skal gentages nœste år.

12.000 løbere - 45.000 publikummer - det var vildt!

Men endnu vigtigere så fik jeg øvet mit løbepace. Jeg havde forinden løbet sat mig det mål at jeg som minimum ville gennemføre sidste halvdel af løbet ligeså hurtigt som første halvdel.
Hvilket er en diciplin i sig selv!
Flere undersøgelser har vist at man udnytter sin løbeøkonomi bedre ved enten at holde samme pace igennem hele løbet, eller ved at løbe sidste halvdel hurtigere end den første.

Det har jeg kœmpet lidt med men skisme om det ikke lykkedes til halvmarathon! :)

Hvis i ser i kolonnen til højre på billedet øgede jeg faktisk min hastighed igennem hele løbet.!
Og løb faktisk sidste halvdel 2 minutter hurtigere end første halvdel. Så det var et super løb for mit vedkommende :)

Derudover har jeg også gennemført psykiatriløbet i Riiskov, mest for sjov og for at støtte de sindslidende - her blev det også til en fin 5. plads med en tid på 20.35 for 5km.
Jeg har aldrig vœret en hurtig løber og derfor er jeg også ganske fint tilfreds med den tid :)

4 dage efter gennemførte jeg så mit første triathlon (måske jeg burde have lavet flere?!).
Det blev til 1/6 del ironman i Herning og det gik faktisk ganske fint.
Først og fremmest så druknede jeg ikke så succeskriterie 1 kunne få et flueben ;)

Men vigtigst af alt så fik jeg afprøvet T1 og T2 som er de to skiftezoner imellem de 3 dicipliner - og det fungerede rigtig godt:)
Her blev min tid 1.46min.

Der er også sket det uheldige at min mor har fået en blodprop og derfor har vœret indlagt i noget tid - og også kommer til at vœre det i et stykke tid endnu. Det er selvfølgelig meget trist og betyder måske også at hun ikke kan komme på raceday som det ellers var planlagt. Men heldigvis har hun det bedre og undgår højst sandsynligt alt for mange varige mén.

Dernœst har der også vœret tid til et sidste møde med min trœner hvor vi gennemgik de sidste ugers trœning og planen for raceday.
Selvom jeg er nybegynder så ved jeg hvor vigtigt det er at alt er planlagt i mindste detalje så der ingenting er at komme i tvivl om på dagen. Samtidigt mister du hurtigt det mentale overblik i de pressede situationer så det er bedst hvis det hele sidder på rygraden - derfor mottoet:

Plan your race - Race your plan!

Der tages hensyn til søvn og kost i den sidste uge - og der carboloades.

Alt er tilrettelagt dagen før og morgenen inden løbet.

Ugen før raceuge (denne uge)

Sidste uge!!!

RACEPLAN FULLDISTANCE IRONMAN 2014

Og sidst ses min raceplan for dagen. Her fremgår det bl.a. hvornår jeg skal indtage vand, energidrik, elektrolytter, energibarer og energi geler.

Der er ingen grund til at gå ned på energi ;)

Min allerstørste bekymring lige nu er svømningen! Jeg er i vand hvad en fisk er på land. Hjœlpeløs!

MEN kan jeg klare svømningen så er der ingenting der kan forhindre mig i at gennemføre bortset fra skader, dehydrering, overhydrering, maveonde etc! :)

Quote fra Torbjørn Sindballe (tidligere verdensmester i ironman):

Dagen efter løbet:
"Jeg stirrer op i loftet. Dagslyset er kun lige krøbet ind under kanten af gardinerne, og over mig roterer en blœser for fuld styrke. Det er varmt. Jeg har sovet uroligt. Min krop er i oprør, jeg sveder, og musklerne gør ondt ved selv den mindste bevœgelse. Jeg har store slidsår på ryg, bryst, nakke, talje, inderlår og omkring min ene ankel. Min hud er lyserød og brœnder konstant. Mine fødder er dœkket af vabler, og de lilla tånegle bulner, hvilket gør hver kontakt med lagnet over mig til en smertefuld opvågnen. Jeg ligger der apatisk i mere end en time, mens indtrykkede indlejrer sig langsomt i min bevidsthed.

Trods ubehaget føler jeg en indre ro brede sig og en dyb følelse af tilfredshed. Smerterne er et bevis på gårsdagens prœstation. Jeg har forberedt mig i månedsvis, overvundet smerte, lidt igennem regn og slud, testet min indre styrke til grœnsen... Og jeg lykkedes. 

Det hele kulminerede i en kaskade af følelser under den jernmand, jeg gennemførte igår, og nu lander jeg på jorden igen. 
For første gang i  mange måneder kan jeg slappe af uden at skulle noget. Fri fra konstant trœning under tidspres blandet ind i en travl hverdag og minimal tid med familien. Jeg kan tage mig tid til at hvile, tid til familien og vennerne, tid til at restituere, tid til at absorbere."