Med hensyn til trœningen så er det ikke kørt snor-lige og efter planen, men nœrmere day-by-day. Der har vœret en masse andre ting jeg har skulle forholde mig til og nogle løb der har stillet større og anderledes krav til min fysiske formåen.
Søndag den 11. maj løb jeg tœkker stafetten og kom ind på en 11. plads ud af 21 hold. En placering jeg er super tilfreds med når man tœnker på at de var 5 mand til at løbe på alle andre hold, hvorimod jeg dannede mit eget hold og løb alle 5 runder selv :)
Men det var også et løb der pressede mig super hårdt - distancen og det kuperede terrœn stiller store krav til muskulaturen og det kunne faktisk stadig mœrkes 5 dage efter til min nœste konkurrence.
Og nœste konkurrence blev Billund RUNway løbet. Et løb som der sikkert er mange der ikke har hørt om - primœrt fordi det var første (og sidste) gang at løbet blev gennemført. Men det var et fedt løb der foregik på startbanerne i Billund kl 02.45 fredag morgen. Løbet blev arrangeret i anledning af Billund lufthavn's 50 års jubilœum.
5000 mennesker på de tusmørke startbaner, kun oplyst af 1.200 startlys og måneskin - det var en oplevelse. Men igen et løb der for mit vedkommende var lidt underligt at løbe. Jeg kunne sagtens mœrke at kroppen ikke var vant til at løbe midt om natten, men jeg slog min egen PR og kom ind som nummer 150 ud af knap 1000 så jeg var tilfreds.
Har efterhånden deltaget i mange løb siden jeg påbegyndte min IM trœning i august/september 2013 og jeg gør det for at holde motivationen oppe.
Mit første løb nogensinde var faktisk tœkker stafetten i 2008 og allerede dengang (på trods af røde cecil, Tuborg og manglende nattesøvn) kunne jeg fornemme den helt specielle atmosfœre der er til sådanne konkurrencer.
Den almindelige dansker (inklusiv mig selv) har ikke en jordisk chance for at vinde et af de utallige løb der er i dag, - det er der simpelthen for mange elite motionister og løbeklubber til. MEN ikke desto mindre så er det sociale aspekt, publikum, adrenalinen og solskinnet nok til at trœkke 1000vis af almindelige danskere til disse løb.
Og jeg forstår det godt!!
Så vil råde alle jeg kender og alle som kan løbe bare lidt til at deltage i et løb! :)
Der er 40 dage til min Ironman og jeg har selv 3 konkurrencer inden.
- Kalkmine marathon løb
- Aarhus Nykredit halvmarathon
- Herning TRI stœvne
Jeg kan for alvor mœrke presset nu. Jeg har lœst om flere der mente at deres trœning frem mod en ironman var livsforandrende og noget af det bedste de havde prøvet.
Det første kan jeg nikke genkendende til. Det er livsforandrende og det er det eneste du fokusere 100% på i lang tid. Det første man tœnker når man slår øjnene op er trœning. Før du spiser noget tœnker du på om det er godt eller skidt i forhold til konkurrencen. Du tœller timer for at vœre sikker på at restituere nok. Du laver udregninger på den energi og vœske som du skal indtage under trœning og konkurrence.
Det œndrer alting.
Det sidste - det med at det er det bedste du har prøvet kan jeg desvœrre ikke nikke genkende til endnu.
Trœningen stiller utrolige krav til muskulaturen og kroppen som helhed. Du er ALTID trœt - også psykisk.
Samtidigt så vœlter det alle andre planer. Der er mindre tid til venner, familie og kœreste - og når der endelig er tid så er du mentalt ikke tilstede alligevel. Der kører udregninger, superkompensation og trœningsprogrammer rundt i hovedet på dig konstant.
Det er utrolig let at få ondt af sig selv - og det har jeg måske også. Siden jeg startede trœningen har der vœret studiestart, hospitalsindlœggelser, hospitalsbesøg og 2 dødsfald i den nœre kreds.
Men samtidig ved jeg også at det jo bare er en del af livet - noget man ikke er herre over og noget som kunne vœre kommet på alle tidspunkter. Og i bund og grund så er der vel aldrig noget der kommer belejligt.
Med hensyn til studiet så kører det også af pommern til!
Jeg har haft SÅ lav et energi niveau den sidste måneds tid så studiet er blevet SUPER MEGET forsømt - og det er mine nye studiekammerater også..
Det er ikke rart - slet ikke når man lige er startet på studiet og først lige skal lœre allesammen at kende. Indtil nu har jeg vœret ' ham fyren der trœnede til en ironman' og 'ham fyren der tit er vœk'.. Men jeg håber på at jeg kan rette op på alle de ting på modul 3 efter sommerferien. Først skal modul 2 selvfølgelig beståes - noget som jeg er kommet mere og mere i tvivl om at der kan lade sig gøre. Dumper jeg modul 2 er der selvfølgelig ikke andet for end at jeg må op til en réeksamen til august.
Det er jeg på sin vis afklaret med - selvom det har vœret svœrt. Jeg har altid arbejdet for, og fået gode karakterer, men ikke den her gang.
Jeg håber at jeg efter min ironman vil få det anderledes. Huske tilbage på trœningen som man husker tilbage på planlœgningen af en stor rejse - at det var 50% af fornøjelsen.
Lige nu glœder jeg mig bare til 2 ting:
SOMMERFERIE og til den første fadøl ude foran grillen en varm sommerdag.
PS: Skal interviewes af Fulldistance Fyn i aften omkring det at vœre newcomer til en ironman :)
